Jeg er så inspireret til at komme i gang med at lave billeder efter jeg var på Dylusion Mixed Media kursus hos Hobbyboden. Det var et super kursus som varmt kan anbefales. Det jeg har lært mest af er hvordan man kan arbejde med de mange lag i et maleri.
Her har jeg så også leget med akryl maling, dylusion mist, masker, gesso mm. Desværre valgte jeg at bruge nogle akryl malinger fra Søstrene Grene som ikke arbejder særlig godt sammen med dylusion mist. Hver gang jeg lagde et nyt lag på blev dylusion farverne flydende igen. Jeg tror de er for blanke og glatte. De er heller ikke særlig gode at fortynde med vand.
Men det gode ved sådan et maleri er at man jo bare kan blive ved til man er tilfreds. Så det gjorde jeg. Der er rigtig mange lag på disse 2 små 15x15 cm billeder.
Farverne er valgte ud fra nogle farver som jeg har tænkt mig at bruge på 3 store lærreder som skal blive til et maleri til soveværelset. Så det var tænkt som en prøve. Godt jeg valgte at gøre det.
Men jeg er selv godt tilfreds med resultatet og det er jo det som tæller.
Tak fordi du kiggede med
Else