lørdag den 30. juni 2007

Dejlig fest og BOM opdatering

Så fik vi holdt vores 2x40 års fødselsdagsfest og det var en rigtig god fest. Alle hyggede sig og vi fik stor ros for vores mad. (Måske fordi mændene selv stod for at grille kødet til hovedretten??) Det regnede lidt i løbet af dagen, men bygerne faldt heldigt hvor vi alligevel var i teltet.

Maden var til forret kogt blomkål med ærter og rejer. Hovedret salatbord, flødekartofler, flutes og 3 slags grillkød - kylling bryst, skinke schnitzel og oksebøf. Desserten var vandmelon og Skildpade islagkage. Til natmad grillede vi pølser og brød.


Vi havde lavet et dame bord, et herre bord og et børnebord. Som Henrik sagde, så kunne mændene i fred tale om fodbold og så kunne vi piger "bla bla bla". Men det var faktisk en rigtig gode måde og vi piger fik i alt fald snakket. Og at dømme efter lyden fra herre bordet hyggede de dem også rigtig meget.


her et blik ind i teltet:








Mændene grillede kødet og pigerne sørgede for de havde rigelig forsyning af drikkevarer.








Et sankt hans bål blev det også til, selv om det ikke kunne blive så stort i en almindelig have.









Min far og mor var også med til festen og blev og overnattede hos os. Det er første gang i 1 1/2 år at de har været på besøg pga min fars kræft sygdom. Han måtte også hvile sig under festen og var træt dagen efter, men han hyggede sig rigtig med at komme på besøg.

Jeg er bare så glad for at han kunne komme med til min 40 års fødselsdag.

her sidder han med Toke og Thor:






Her er så mit bidrag 5 til BOM - mine livretter. Faktisk elsker jeg alt mad og ud over lever tror jeg ikke der er noget mad jeg ikke kan spise. Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogen bestemt ret som får mine tænder til at løbe i vand. Men jeg er vil med buffet med mange små lette retter. her er min top 3:











På tagene er opskrifterne:



onsdag den 20. juni 2007

Stress !!!!

Nu er det lige op over at vi skal holde 2x40 års fødselsdagen - det er på lørdag og jeg er ved at få stress! Der er mange ting som skal ordnes, købes, gøres rent osv. I går aftes fik vi teltet op, det fylder det 1/2 af haven og vores lille blommetræ som Henrik har skåret til i dagens anledning står inde i teltet. Det er nok ikke helt almindeligt, men vi kan nu godt være der alligevel.







Lørdag aften var jeg til pigefrokost hos min nabo. Det var rigtig hyggeligt, med ost og rødvin og tøsesnak mm. Jeg lavede en lille Maze book efter Tricia Morris på Craft TV, det er første forsøg og det er bare super nemt og hyggeligt at lave.




Bogen blev pyntet med billeder af min nabo i forskellige forklædninger til vores karneval i Sjelle. (ja vi er godt nok kun en lille landsby, men hvorfor skal alt det sjove kun ske i store byer !)





Jeg er også blevet færdig med 4. udfordring i BOM. En dag i mit liv. Det var en ganske almindelig fredag hvor intet usædvanligt skete. Jeg valgte sådan en dag, da begivenhederne jo nok skal blive scrappet.


torsdag den 7. juni 2007

BOM 3

Så blev min side 3 til BOM færdig. Fortæl om krisen i dit liv. Min er helt klar de mange år vi brugte på at få børn. Selv om min fars kræftsygdom lige nu også optager en del tid. Men den ender forhåbentlig også godt selv om kemoen er virkelig hård ved ham! Det er mærkeligt at man som 40-årig føler sig som en lille pige når ens far bliver syg. Jeg er da ikke klar til et liv uden min far!





Jeg ville gerne lave et LO hvor teksten var i centrum, så det blev til et scrap lift af Cecillie Maling: Kaptajn ombord på kutteren - dog ikke 100 %

Lige nu er jeg ved at varme om til scrap på Odder blibliotek i aften. Håber at komme i gang med barnedåbsbillederne fra Toke. Det er vel også på tide når han nu er 1 år og 8 måneder!!!