Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

tirsdag den 17. december 2013

Endnu en juledekoration


Jeg har også fået lavet en juledekoration til vores gang. Denne er til fyrfadslys så ingen pres for at huske at tænde osv. Det var så også den sidste juledekoration jeg laver i år. Nu er det jo snart juleferie og så skal der kun hygges og ikke andet..... 


Tak fordi du kiggede med
Else

onsdag den 11. december 2013

Kirkegårdsdekorationer


Hvert år laver jeg juledekorationer og kirkegårskranse sammen med mine to gode veninder Karin og Susan.
Vi bruger lang tid på at plyndre grøftekante, egne og venner/naboers haver for mos, bær og andre pynte ting. Det er altid super hyggeligt.

 Årets kirkegårdskranse blev dog til hjerter i år. Det er første gang jeg prøver det, men kan rigtig god lide dem. Og jeg fik lavet de 6 dekorationer jeg skal hvert år.

Først 3 små hjerter


Og så de 3 store


Tak fordi du kiggede med
Else

lørdag den 7. december 2013

Lidt kalender dekorationer

 I skal heller ikke snydes for vores kalender dekorationer - og i år har vi hele 3. Meget optimistisk må jeg sige eftersom vi sjældent når at brænde dem ned til den 24.  Ikke de tykke lys, i alt fald.

Det første kalenderlys dekoration har jeg lavet og det har stået tændt hver aften indtil nu, og vi er stadig ikke kommet til den 1. december. Men mon ikke det går hurtigere når vi først når ned til tallene........


Denne dekoration har Toke og jeg lavet i fællesskab. Jeg har nok lidt svært ved bare at give slip og lade ham pynte. Men på den anden side så vil han også gerne have der kommer mange ting på så der er jo noget med brand fare osv han lige skal have hjælp til.


Denne har Toke lavet i SFO'en og han er meget stolt af den. Og det er det første lys som bliver tændt hver aften. Og heldigvis er det nemmere at følge med i de tynde lys.


Tak fordi du kiggede med
Else

tirsdag den 3. december 2013

Puha hvor tiden går stærkt - vi har allerede 3. december

Hold da op - hvor bliver tiden af. Jeg synes vi løber rundt og er konstant bagefter. Og så har vi bare rigtig meget vi skal til denne december. Jeg har på forhånd opgivet at blogge hver dag i december - ville gerne men kan slet ikke finde tiden til det.

Men det er nu alligevel også dejligt at det endelig er blevet december. Jeg elsker julen og hyggen der er forbundet med julen. Og så elsker jeg alle de lys og dekorationer som vi altid laver.

Den første jeg lige vil vise er vores advent dekoration. Og vi har jo allerede haft gang i den i søndags, rigtig hyggeligt.


Tak fordi du kiggede med
Else