Jeg har været så heldig at få en Rockin' Girl Blogger fra Linda Ballegaard. Tusind tak for den, det er jeg meget beæret over. Jeg vil strak sende den videre til Lone og Majer. Begge fordi de er rigtig dygtige og jeg bliver vældig inspireret af deres arbejde. Og fordi de er flinke til at kommentere indlægene på min blog. Det er altid dejligt at få en kommentar med på vejen.

Jeg fik lavet et bidrag til Multiscraps konkurrence om at scrappe ens yndlingssang. Min yndlingssang er "vågner i natten" med Dodo and the dodos. Fordi det var til den sang jeg første gang dansede med min mand. Lige siden har den vækket dejlige minder hver gang jeg hører den.
Det er også det første Lo jeg har lavet hvor jeg har syet på. Det er faktisk ret nemt og giver en utrolig god effekt. Det vil jeg helt sikkert gøre igen.

skitsen er fra Page Maps og jeg har bruge papir fra Basic Grey, Urban Couture: Merino, Cashmere og Tweed, BG bogstaver, sværte, brads, prima blomster og syninger
BOM Udfordringen på Dreampapers var sidste gang at scrappe ens drømme. Havde ikke lige et billede der kunne bruges men så er det godt man kan bruge selvudløser knappen. Der måtte tages den del billeder før jeg var tilfreds - ned og op af sengen. Sengen gynger jo lidt når man skal skynde sig at hoppe under dynen inden de 10 sekunder er gået, så på halvdelen af billederne var kameraet væltet og jeg fik kun et billede af kassen det stod på.

Skitsen er igen Page Maps som er min foretrukne skitse side. Papiret er fra Dreamstreet Papers, Oceanside: Caribbian stripe, Tranquil Breeze og Luau. Jeg har desuden brugt bazzill, K&Co rub-on words, Orion chipboard, MM maling, knapper, syning og sværte.
Her har jeg igen brugt syninger og er ret vild med den effekt det giver. Det bliver nok lige som da jeg fik købt en cirkelskærer og alle mine LO i lang tid efter have cirkler på. Nu vil der bare være syninger I vil kunne se over det hele. LOL