tirsdag den 7. oktober 2014

Hip Hurra for Toke


I torsdags blev min den yngste 9 år. Det var en rigtig stor dag som han havde glædet sig til i længe.

Og jeg skal love for han blev fejret. Først fredag med hele klassen. 22 8-9 årige fuldstændig overgearede unger der heldigvis kunne lege i haven (og indenfor). Jeg må sige at selv om de nu har en lidt længere skoledag pga den nye skolereform så havde de i alt fald ikke mindre energi. Men på den gode måde. En rigtig hyggelig dag.

Lørdag kom hele familien så til fødselsdag. så der blev leget med fætre og kusiner, spist, gået tur og spist igen. Og han havde selv besluttet hvordan kagen skulle pyntes. Han går meget op i detaljerne.



Og et kort skulle han naturligvis også have. I år havde jeg ikke så meget tid så det blev et kort med noget gammelt spiderman papir som jeg har haft liggende i længe. Men han kan rigtig godt lide spiderman så det var jo helt perfekt. Kortet er lavet i A5 størrelse.


Tak fordi du kiggede med
Else

1 kommentar: