fredag den 18. april 2008

kort opdatering vedr job

Min energi er helt nede i øjeblikket. Jeg har dog fået lavet det lille minialbum fra Ejsing kurset med Lisette færdig. Det skal bruges til min nevøs konfirmation på søndag, så I må vente med billeder til det er afleveret.

Mht til mit job, så er mit job blandt de 25 jobs som fortsat skal udføres fra Danmark, så jeg blev spurgt om jeg var interesseret i at fortsætte i mit nuværende job. Det har jeg sagt ja til. Jeg er meget glad for mit job og også for at arbejde i Arla så det var naturligvis en lettelse. MEN det er også hårdt at være glad når 12 af mine nære kollegaer fik at vide at deres job vil blive flyttet. Det kan være svært at finde optimismen, men det må vi håbe kommer. Der er ingen tvivl om, at de næste 2 år bliver hårde. Det er urealistisk at håbe på at alle kollegaerne bliver i jobbet til det sidste så jeg tror vi tilbageværende må "trække læsset" - i alt fald i de sidste måneder. Men lad os se hvad der sker, lige nu er vi nok alle meget afventende.

Så jeg er lettet men ikke glad!

1 kommentar:

  1. Jeg forstår dig godt. Det er en lidt underlig situation at egentlig gerne ville juble men samtidig er ked af at miste gode kollegaer. Jeg håber i kommer igennem det og finder humøret igen.

    SvarSlet