onsdag den 3. marts 2010

lidt flere kort

Har ikke rigtig lavet så meget nyt jeg kan vise endnu. Tiden går med at forberede LO og kort til skitsekonkurrencerne til convention i Middelfart den 12./13. marts. Nej hvor jeg glæder mig. Vi er en hel flok piger fra Odder som skal overnatte sammen på et B&B. Det bliver super hyggeligt.

Vi varmede lidt op i lørdags hvor vi fejrede Fru N./Annes fødselsdag med en omgang fødselsdagsscrap hos hende. Jeg blev næsten færdig med et dobbelt LO som jeg nok skal vise når jeg er helt færdig, lavede et færdigt LO til en udfordring vi havde (bliver vist sammen med de andres på scrapsisters blog på et tidspunkt og så fik jeg lavet dette lilla konfirmationskort med et af mine ny Whiff of Joy stempler. Det er bare super sødt og passer så godt til en konfirmand.




















Jeg har også lavet lidt kort herhjemme. Her et barnedåbskort. Kiggede lidt i kort kassen og blev enige om at jeg manglede noget til de små.



















Det næste er et bestillingskort til "en ungkarl", synes det fine magnoliastempel passede godt til det formål.




















Og så manglede jeg også nogle bryllupskort. Det passede så dejligt med Scrapsisters kort udfordring i februar - rødt og med hjerter. Normalt laver jeg bryllupskort noget mindre farverigt, men er nu godt tilfreds med disse 2 alligevel. Papiret jeg har brugt er forøvrigt julepapir fra StampinUp - det kan man da ikke se, vel?

























Tak fordi du kiggede med
Else

2 kommentarer:

  1. Så hyggelig at du vil være med på candyen min:)

    SvarSlet
  2. Tusen takk for at du vil være med meg å feire og du er med i trekningen!
    Klem Mette

    SvarSlet