søndag den 24. februar 2008

Arbejdende udstilling på Odder bibliotek + kort mm

Så har vi afholdt vores arbejdende scrap udstilling på odder bibliotek. Mere om det længere nede, først vil jeg lige vise min adresse og telefon bog samt et fødselsdagskort.

Adresse og telefonbogen har jeg købt til 10 kr i Superbest for lang tid siden, der var gennemsigtig akryl for- og bagside på og dem var jeg ikke tilfredse med. Da jeg var meget i tvivl om jeg kunne lime på akrylpladerne, valgte jeg at lave nye af kraftig pap. Tog en krig at lave alle hullerne for det var meget kraftig pap. Så er der limet papir på og pyntet så forsiden. Inden i på bagsiden af forsiden har jeg sat et citat og stemplet lidt, men ikke sat pynt som fylder.



Her et fødselsdagskort til en af vores venner. Jeg har brugt rester af DCWV glitter stack papir.


Og så til Odder. Det var rigtig hyggeligt og sjovt at fortælle og vise forskellige ting til de besøgende. Desværre fik jeg ikke taget billeder af os, men ved at Lindas søn gjorde så mon ikke vi får dem at se engang. Først var vi placeret i børnebiblioteket, men hurtigt fandt vi ud af, at så kom der kun forældre med børn, så vi flyttede ud til indgangen så ingen kunne undgå at se os.

Der var mange henne og kigge og spørge, og jeg hørte i hvert fald fra 3 at de godt kunne være interesseret i at være med. Så der er jo spændende om de dukker op.

Vi havde forsøgt at planlægge så vi lavede lidt forskelligt. Linda og Jane malede og lavede kort, Henriette lavede 12x6 LO og jeg lavede dette filefolder minialbum fra vores venners søns konfirmation sidste år. Det er mit første forsøg med file folder album - men de er jo geniale. En anden ting som er nyt for mig, er at scrappe ud over siden (den store blå blomst), det har jeg aldrig rigtig turde, men det passede bare så godt på den måde så det tror jeg , at jeg skal bruge noget mere til minialbums mm.




Vi fik alle sammen en flot gave pose fra biblioteket som tak fordi vil ville være med.



Og så en lille pussig samtale med nogle besøgende. Et middelaldrende ægtepar stod og kiggede i mit kaffefilter album og pludselig udbryder de: "Hvem bor i Sjelle?". Det viste sig at de havde boet i mange år i Sjelle men var flyttet derfra længe inden jeg flyttede dertil. Vi talte så om hvem vi kendte og hvordan det gik med de forskellige. Da jeg fortalte at mine svigerforældre også boede i Sjelle, spurgte de om jeg så også kendet deres søn, Henrik. Nu er jeg sådan set gift med ham så det mente jeg dog jeg gjorde. Deres søn har gået i skole med Henrik, bl.a. kunne han fortælle at "drengene" engang havde låst en elev inde i et skab og var gået. Hvor sjovt at høre sådanne historier på helt uventede steder og af folk jeg ikke kender. Det har vi grinet meget af.

5 kommentarer:

  1. Verden kan nogen gange være lille, en sjov historie. Det er et flot konfirmations album du har lavet

    SvarSlet
  2. Tak for inspirationen til det filefolder album. Jeg har selv et i skabet, som jeg bare ikke lige har kunnet finde ud af at få brugt. Men tror jeg vil lifte et par af opsætningerne på dine sider. Sjovt som verden er lille.

    SvarSlet
  3. Flot konfirmationsalbum. Og hvor er det skægt at læge om det ældre ægtepar - det er derfor det er så sjovt at være på blogvandring...ens humør bliver bedre hver gang...TAK Else
    PS. og misundelsesværdige kalendere

    SvarSlet
  4. Dejligt at jeres biblioteksdag gik godt, og I fik gjort flere interesseret i vores dejlige hobby. Det er godtnok osse et flot filefolder album du har lavet, og det ser rigtig godt ud med blomsten ud over siden ;-)
    Det ser da ud til at være en dejlig gave...mums..i fik fra biblioteket.

    SvarSlet
  5. Hvor store er de filefolders du har brugt? Har lige købt et sæt fra tim holtz med tre filefolders i. Håber det er de samme, for dit album ser bare så godt ud.

    Forresten udfordrer jeg dig til at fortælle syv sandheder om dig selv. Læs mere på min blog. :D Håber du er med på legen.

    SvarSlet